Springe zum Inhalt

AF VAND OG ÅND

"AF VAND OG ÅND"

Victor Danielsen (28.03.1894 - 02.02.1961)

Victor Danielsen fra Færøerne, som har skrevet denne bog, var foregangsmand indenfor det åndelige liv på Færøerne.

Oversat fra færøsk af Karl Johan Joensen

Det er liv i et blik på det blødende Lam, der er frelse, o synder, for dig! Hæv dit øje til korset i troen og bliv frelst, se til Ham, som led døden for dig! Også han var født af vand og ånd. Kære ven! er du det?

Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til Ham: Rabbi! vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud, for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.

Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig, siger Jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. Nikodemus sagde til Ham: Hvorledes kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?

Jesus svarede: Sandelig, sandelig, siger Jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds Rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden er ånd.
(Joh. 3:1-6).

Når der bliver talt om dette emne, har jeg ofte tænkt, at der bliver gjort uret imod Nikodemus. Det bliver sagt, at han kom som en selvklog mand og sagde: "Vi ved." Men hvorfor skulle det forventes, at en mand kunne være fri for at være selvklog og hovmodig, før - han havde været hos Jess, og før han vidste, hvad det var, at være født på ny? Og dernæst: Hvad var det, Nikodemus sagde sig at vide? "At Du (Jesus) er lærer kommet fra Gud."

Jesus går ikke personligt mere her på jorden, men det ville være godt for mange, om de tog denne stilling overfor Herrens sendebud og hans budskab i dag og sagde: "Vi ved, at dette er den rette lære, som er fra Gud." Men mere om dette senere. Nikodemus kom til Jesus. Gud give, at det samme kunne blive sagt i sandhed om hver den, der læser dette! Kære ven! Kan du i denne stund huske tilbage til dengang, du kom til Jesus? Hvornår var det? Er det længe siden? Hvad dag eller nat var det, da du kom til Ham? Jesus kom til verden for at gøre de blinde sende og de sende blinde.

Traktat: AF VAND OG ÅND
- Brochure med trådhæftning, slutformat DIN A6, 28 sider
- Endeligt format: 105 x 148 mm (DIN A6)
- Trykomkostninger: 1388 DKK pr. 250 stk.
- Kommunens adresse kan trykkes på bagsiden, hvis det ønskes.
- Antal sider: 28 sider (for- og bagside trykt)